klargør computer
Gør din computer klar til Hasseris Gymnasium!
Er du ny elev på Hasseris Gymnasium eller har du fået ny computer skal du igennem nedenstående punkter i kronologisk rækkefølge.
Nye elever kan først klargøre fra den 3. august kl. 10.00 og indtil skolestart.
Efter du har udført punkt 3, skal du lade din computer stå tændt med WIFI i minimum en time, så vil skoleprogrammer automatisk installeres, derefter fortsætter du med de andre punkter.

1. Opdater din computer
Om du har en MacBook eller PC så skal den altid være opdateret. Se guide og sørg for at din computer er opdateret inden du går til punkt 2.

2. Skift kode til dit Lokalt login
Efter din computer er opdateret skal du logge ind på minkode.kodeskift.dk og lave en ny adgangskode til dit Lokalt login. Her kan du også se dit Lokalt login / skole email. Gå ikke videre til punkt 3 før du har skiftet adgangskode.

3. Installer Firmaportal
Vi anvender Intune Firmaportal fra Microsoft til at installere skolerelevante programmer på din computer. Du skal installere denne vha. guide. Når den er installeret og du er logget ind med dit lokalt login, skal du lade din computer stå tændt i minimum en time for at den automatisk installerer de nødvendige programmer i baggrunden. Fortsæt derefter til punkt 4.

4. Åbn OneDrive
Tjek OneDrive opsætning:
Det er et krav at du altid gemmer på OneDrive og derfor skal det til enhver tid være startet uden at vise fejlmeddelelser.
Du er tildelt 1000 GB plads i OneDrive så der er plads til det hele.
Du skal tjekke at du kun er logget ind med din Hasseris skole e-mail konto og link til din gamle skole er fjernet.

5. Åbn Teams
Tjek din Microsoft Teams: Download og installer Microsoft Teams: Hvis du ikke allerede har Teams installeret, kan du downloade det fra office.com Log ind: Åbn Microsoft Teams og log ind med din skole-email og adgangskode. Hvis du har problemer, så spørg din IT-vejleder om hjælp.

6. Installer Maple (Not IB classes)
Maple 2026 installeres automatisk, og skulle det mod forventning fejle, kan man godt installere det manuelt, men hav tålmodighed, for det kan godt tage op til 1-2 timer med computeren tændt før det er installeret. Det du selv skal gøre at er at indtaste Licensnøgle som vi har lagt til dig på skrivebordet i et PDF dokument.

7. Print & PDF
Vi tilbyder alle elever muligheden for at udskrive via webprint. VIGTIGT: for MacBook brugere skal printerdriver også installeres for at du kan gemme dokumenter som PDF. Printdriver bør installere sig selv automatisk, men du skal alligevel lige tjekke at den virker. Når printdriver er installeret korrekt, vil der være et ikon (Uniflow) i Højre top (MAC eller højre bund (PC).

8. Lectio
Lectio er din digitale hjælper på gymnasiet! Her finder du dit skema, lektier, karakterer og meget mere. Du kan også skrive til dine lærere og klassekammerater. Tænk på det som skolens Facebook – bare meget mere nyttigt! 😉 Du logger ind på Lectio med dit lokalt login som du lavede i punkt 2.
